unisportShop2017

Zidane: Hazard er klar til at spille i morgen

Zidane pressemøde 181219

Zinedine Zidane har snakket med pressen forud for søndagens kamp mod Celta Vigo, hvor han også kom ind på Manchester Citys forestående udelukkelse fra de to kommende sæsoners Champions League samt Eden Hazards chancer for spilletid. Vi bringer her højdepunkterne.

Om Celta:
- Nøglen er at fortsætte med det, vi gør. Vi kender dem godt, og de fortjener ikke at være, hvor de er i tabellen. Vi ved, at det bliver svært, hvilket gælder alle kampe, men nøglen er at fortsætte med koncentration, intensitet og rytme.

Real Madrid har i denne sæsons La Liga blot indkasseret 14 mål på 23 kampe, hvilket er tre færre end de næstbedste på listen, Atlético Madrid. I den forbindelse blev Zidane spurgt, om holdet afhænger for meget af defensiven.
- Det synes jeg ikke, fodbold handler om at finde den rette balance. At spille attraktiv, offensiv fodbold er i Real Madrids DNA. Jeg spillede her selv, og det er sådan man ser på tingene her, men jeg forsøger at finde en ligevægt.

Real Madrids kommende Champions League-modstander, Manchester City, står foran en udelukkelse fra de to kommende sæsoner i Champions League. Det er en dom, der endnu ikke er slået fast, da klubben har indsendt en appel, men Zidane ønsker kun at fokusere på det sportslige.
- Jeg ved ikke, om det ændrer noget. Jeg taler kun om fodbold og de kampe, vi har imod dem. De er et stærkt hold, og det vil ikke ændre sig. Jeg vil helst ikke kommentere på karantænen. Alt, der bekymrer mig, er kampen mod Celta, som er en hård rival, og på grund af deres placering i tabellen vil de være ekstra motiverede mod os.

Hazard har trænet med holdet over en længere periode nu, men belgieren har endnu ikke været i kamp i 2020. Zidane blev naturligvis spurgt ind til spillerens forfatning.
- Jeg er meget glad for, at han er tilbage. Vi skrev under med ham, fordi der ikke findes andre som ham. Vi bliver nødt til at give ham tid for at genfinde sin form, vi skal være forsigtige, og det er dybest set det, vi har gjort. Han er klar til at spille i morgen.

Om Hazards chancer for spilletid mod Manchester City:
- Først og fremmest er det godt, at han har det godt fysisk. Som I ved, har han ikke spillet i tre måneder. Det handler om at finde rytmen, men fysisk set er han klar til at komme tilbage på holdet.

Om Real Madrids kommende kampe:
- De næste kampe er altid de vigtigste. Nu har vi en række kampe, der vil afgøre alting. Alle vores næste kampe er svære, men vi er klar og forberedte.

BEMÆRK! Vi bruger cookies.

Ved at benytte hjemmesiden accepterer du, at der gemmes cookies på din computer. Læs mere

Jeg er indforstået

Hvorfor informerer vi om cookies?

Alle danske hjemmesider skal informere om cookies, der afsættes på brugerens udstyr. Informationen skal være i overensstemmelse med ”Bekendtgørelse om krav til information og samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugeres terminaludstyr”.

Vi benytter cookies til:

  • Optimering af teknisk funktionalitet
  • Integration til facebook.com
  • Integration til vores annoncører, herunder Google AdSense

Ønsker du ikke at tillade cookies, kan du finde en vejledning her til at slette/slå dem fra i din browser. Vælger du at slette cookies, vil en del funktioner på madridista.dk ikke fungere hensigtsmæssigt for dig. Fx vil det ikke være muligt at logge på debatforum.

Lidt om sunde fodboldspillere viagra online