Ramos og Carvajal misser Copa del Rey
Real Madrid spiller i morgen Copa del Rey-kamp ude mod Alcoyano og det bliver uden Sergio Ramos og Dani Carvajal i forsvaret.
De to spillere er ikke blevet klar efter deres skadesproblemer, som de fik i forbindelse med Super Cup-nederlaget til Ath. Bilbao og Zinedine Zidane skal derfor finde de rette afløsere for de to.
Det ventes generelt at blive et reservepræget mandskab, som stiller op til kampen på El Collao og det kan give spilletid til unge talenter som Andriy Lunin, Víctor Chust og Antonio Blanco.